Webtilgængelighed
Webtilgængelighed: få din hjemmeside klar til loven
Kan forbrugere købe en vare eller en ydelse på din hjemmeside, og er du ikke en mikrovirksomhed, skal hjemmesiden siden 28. juni 2025 kunne bruges af alle, også med tastatur, forstørret tekst og skærmlæser. Jeg måler, hvor siden fejler, retter det og hjælper dig med at beskrive, hvordan den lever op til kravene.
Hvem loven gælder for
Der er to danske love om tilgængelighed på nettet, og de bliver tit blandet sammen. Det er ikke juridisk rådgivning, men det her står i lovene og hos myndighederne.
Private virksomheder, der sælger til forbrugere
Tilgængelighedsloven (lov nr. 801 af 7. juni 2022) gennemfører EU's European Accessibility Act. Den dækker blandt andet e-handelstjenester: hjemmesider og apps, hvor en forbruger kan indgå en aftale, fx købe en vare eller en ydelse.
Ikke sider, der kun sælger til virksomheder
Erhvervsstyrelsen skriver, at e-handelstjenester, der alene leveres til erhvervsdrivende, ikke er omfattet. Loven gælder tjenester til forbrugere.
Ikke mikrovirksomheder, der leverer tjenester
En mikrovirksomhed har under ti ansatte (Erhvervsstyrelsen regner i årsværk) og en årlig omsætning eller balance på højst 2 mio. euro. Begge dele skal være opfyldt (lovens § 3, nr. 19, og § 6, stk. 3).
Offentlige myndigheder har deres egen lov
Webtilgængelighedsloven (lov nr. 692 af 8. juni 2018) gælder offentlige organer. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn, og det er her, kravet om en tilgængelighedserklæring kommer fra.
Fristerne
- 28. juni 2025
- Tilgængelighedsloven gælder for tjenester, der leveres fra denne dato (§ 59). Ifølge Erhvervsstyrelsen gælder det også webshops, der fandtes før.
- 28. juni 2030
- Seneste udløb for nogle overgangsregler, fx aftaler om tjenester indgået før 28. juni 2025 (§ 59). Det er ikke en generel udsættelse for eksisterende webshops.
Hvad er en tilgængelighedserklæring?
En tilgængelighedserklæring er en side, hvor et offentligt organ beskriver, hvor godt dets hjemmeside lever op til kravene, og hvad der mangler. Webtilgængelighedslovens § 4 kræver en detaljeret, udtømmende og klar erklæring, og Digitaliseringsstyrelsen skriver, at den skal opdateres mindst én gang om året og så vidt muligt have et link i sidefoden.
Private virksomheder skal ikke have en særskilt erklæring, men tilgængelighedsloven kræver, at du i dine almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument beskriver tjenesten og forklarer, hvordan den opfylder kravene (§ 35 og bilag 4). Digitaliseringsstyrelsens værktøj WAS-Tool må private ikke bruge.
Mit råd er at samle oplysningerne på én side, som du linker til fra sidefoden og handelsbetingelserne. Kald den gerne Tilgængelighed eller Tilgængelighedserklæring. Det vigtige er, at det, der står, er sandt.
Tjekliste: fejlene, det gratis tjek leder efter
Det gratis hjemmeside-tjek måler tilgængelighed med Googles Lighthouse, som bygger på axe-core. Det er punkter som disse, det melder fejl på:
For lav kontrast
Lys grå tekst på hvid baggrund. Almindelig tekst skal have en kontrast på mindst 4,5:1.
Billeder uden tekst
Et billede, der betyder noget, skal have en alternativ tekst, som en skærmlæser kan læse op.
Formularfelter uden navn
Et felt til navn, mail eller kortnummer skal have en etiket, ellers ved en skærmlæserbruger ikke, hvad der skal stå i det.
Knapper og links uden navn
En knap med kun et ikon, fx en kurv eller et kryds, skal have et navn, der kan læses op.
Overskrifter i forkert rækkefølge
Overskrifterne skal følge en logisk struktur med H1, H2 og H3, så siden kan overskues uden at se den.
Sidens sprog mangler
Står siden ikke markeret som dansk, læser skærmlæseren den op med en forkert udtale.
Forstørrelse er spærret
Nogle sider forhindrer, at man kan zoome på mobilen. Tekst skal kunne forstørres til 200 procent uden at indhold forsvinder.
For små klikflader
Knapper og links, der ligger tæt og er små, er svære at ramme for den, der ryster på hånden.
Et automatisk tjek finder ikke alt. W3C skriver selv, at værktøjer ikke kan afgøre, om en side er tilgængelig. Tastaturet, forstørrelsen og et helt køb uden mus tester jeg derfor i hånden.
Sådan gør jeg din side klar
Jeg starter med det, der er målt, og retter først det, der forhindrer en kunde i at handle.
Mål
Jeg kører tjekket på de vigtigste sider og får en liste over de fejl, maskinen kan finde.
Gennemgå i hånden
Jeg går siden og hele købsforløbet igennem med tastatur, 200 procent forstørrelse og skærmlæser.
Ret
Jeg retter fejlene i temaet, skabelonerne og indholdet. Sidder fejlen i en ekstern betalingsløsning, fortæller jeg dig hvor.
Beskriv
Jeg skriver et udkast til siden med tilgængelighedsoplysninger. Du godkender teksten og linker til den fra sidefoden og handelsbetingelserne.
Hold den klar
Loven kræver procedurer, så siden bliver ved med at leve op til kravene (§ 36). Det gratis tjek kan køre automatisk igen, og en driftsaftale fanger det, når et nyt plugin ødelægger noget.
Hvad det koster
Du får en fast pris, før jeg går i gang. Scope og pris bliver aftalt skriftligt.
Én afgrænset leverance
1.500–12.000kr. fast pris
Gennemgang og rettelser på en afgrænset side eller webshop. Prisen afhænger af, hvor mange skabeloner og hvor meget købsforløb der er.
Timepris
900kr. pr. time
Til løse rettelser, eller når du selv vil stå for en del af arbejdet og bare har brug for hjælp til resten.
Drift bagefter
Fra2.500kr./md
Opdateringer, sikkerhed og backup-tjek, så det, der virkede i går, ikke går i stykker i morgen.
Alle priser er ekskl. moms. Se alle priser
Spørgsmål om webtilgængelighed
Gælder tilgængelighedsloven min virksomheds hjemmeside?
Ja, hvis forbrugere kan indgå en aftale på siden, fx købe en vare eller en ydelse, og din virksomhed ikke er en mikrovirksomhed. Sælger du kun til andre virksomheder, er siden ikke omfattet. Offentlige myndigheder følger en anden lov, webtilgængelighedsloven.
Hvornår skal min hjemmeside være tilgængelig?
Kravene gælder for tjenester, der leveres fra 28. juni 2025. Erhvervsstyrelsen skriver, at det også gælder webshops, der fandtes før den dato. Er din side omfattet, skal den altså være klar nu.
Skal min virksomhed have en tilgængelighedserklæring?
Kravet om en egentlig tilgængelighedserklæring gælder offentlige myndigheder. Som privat virksomhed skal du i stedet beskrive tjenesten og forklare, hvordan den opfylder kravene, i dine almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument. Mange samler det på en side, de kalder tilgængelighedserklæring.
Må jeg bruge Digitaliseringsstyrelsens WAS-Tool?
Nej. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at private aktører ikke må bruge WAS-Tool til at offentliggøre tilgængelighedserklæringer. Du skriver oplysningerne på din egen hjemmeside.
Hvilken standard skal siden leve op til?
Erhvervsstyrelsen skriver, at du som udgangspunkt kan opfylde kravene ved at følge retningslinjerne i WCAG 2.1. Efter min vurdering er WCAG 2.2 på niveau AA det bedste mål. Det er den nyeste version, og W3C skriver, at den er bagudkompatibel med 2.1.
Hvad koster det at gøre en hjemmeside tilgængelig?
Gennemgang og rettelser på en afgrænset side eller webshop laver jeg som én afgrænset leverance til fast pris, typisk 1.500–12.000 kr. ekskl. moms. Løse rettelser koster 900 kr. i timen. Du får prisen, før jeg går i gang.
Kan et automatisk tjek sige, om min side lever op til loven?
Nej, ikke alene. Et automatisk tjek finder mange fejl hurtigt, men W3C skriver, at værktøjer ikke kan afgøre, om en side er tilgængelig. Tastatur, forstørrelse og selve købsforløbet skal også afprøves i hånden.
Er en e-mærket hjemmeside det samme som en tilgængelig hjemmeside?
Nej. e-mærket er en certificering, som webshops kan blive medlem af. Tilgængelighedsloven nævner den ikke, og et e-mærke siger ikke noget om, hvorvidt siden kan bruges med tastatur eller skærmlæser.
Kilder
Kilderne er læst 22. november 2026.
- Lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven), Retsinformation
- Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (webtilgængelighedsloven), Retsinformation
- Digitaliseringsstyrelsen: Om tilgængelighedserklæringen
- Erhvervsstyrelsen: E-handelstjenester
- Erhvervsstyrelsen: Tilgængelighed, undtagelser og mikrovirksomheder
- Erhvervsstyrelsen: Spørgsmål og svar om tilgængelighed for produkter og tjenester
- W3C: WCAG 2 Overview
- W3C: Selecting Web Accessibility Evaluation Tools
- e-mærket: forside og certificering
Det er ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om din egen situation, så spørg Erhvervsstyrelsen eller en advokat.
Vil du vide, hvor din side står?
Book 15 minutter, så kigger vi på din side sammen, og du får at vide, om du er omfattet, og hvad det vil koste at blive klar.