Hvis du driver en webshop eller tager imod bestillinger fra privatkunder på din hjemmeside, har der siden sommeren 2025 været krav om, at siden skal kunne bruges af mennesker med handicap. Mange ejere har hørt om det, men ved ikke, om det gælder dem, eller hvad det betyder i praksis.
Her er det, jeg selv har fundet i loven og hos myndighederne, skrevet til dig, der skal beslutte noget og ikke vil læse lovtekst. Hver påstand har et link til kilden. Det er ikke juridisk rådgivning: er du i tvivl om din egen situation, så spørg en advokat eller Erhvervsstyrelsen.
Kort fortalt
- Private virksomheder er omfattet af tilgængelighedsloven, som gælder for bestemte tjenester og produkter til forbrugere fra 28. juni 2025. For de fleste små og mellemstore virksomheder er det relevante punkt e-handelstjenester: hjemmesider og apps, hvor en forbruger kan indgå en aftale, fx købe en vare eller en ydelse.
- Sælger du kun til andre virksomheder, er din side ikke omfattet, skriver Erhvervsstyrelsen.
- Mikrovirksomheder er undtaget, når de leverer tjenester. Det kræver under ti ansatte og en årlig omsætning eller balance på højst 2 mio. euro (§ 3, nr. 19, og § 6, stk. 3).
- Offentlige myndigheder følger en anden lov, webtilgængelighedsloven, og det er dem, der skal have en egentlig tilgængelighedserklæring.
- I praksis betyder kravene, at siden skal kunne bruges med tastatur, forstørres, læses af en skærmlæser og have tilstrækkelig kontrast. Erhvervsstyrelsen henviser til retningslinjerne i WCAG 2.1.
To love, der lyder ens
Der er to danske love om tilgængelighed på nettet, og de bliver ofte blandet sammen.
Webtilgængelighedsloven: de offentlige
Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer gælder myndigheder og offentligretlige organer. Den trådte i kraft 23. september 2018, og Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn. Siderne anses for at overholde loven, hvis de opfylder standarden EN 301 549, hvis krav til websider hovedsageligt henviser til WCAG 2.1.
Er du en privat virksomhed, er det ikke den lov, der gælder dig. Den er dog grunden til, at så mange søger på "tilgængelighedserklæring", og jeg vender tilbage til den nedenfor.
Tilgængelighedsloven: de private
Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester gennemfører EU's tilgængelighedsdirektiv, direktiv 2019/882, også kaldet European Accessibility Act. Loven trådte i kraft 28. juni 2022, men den finder først anvendelse på produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra 28. juni 2025 (§ 58 og § 59).
Loven dækker blandt andet computere, betalingsterminaler, banktjenester, e-bøger og e-handelstjenester (§ 1). Det er det sidste punkt, der rammer de fleste almindelige virksomheder.
Er din virksomhed omfattet?
Tre spørgsmål afgør det for de fleste. Jeg har samlet dem i diagrammet her, og forklaringen følger nedenfor.
Kan forbrugere indgå en aftale på din side?
Loven definerer en e-handelstjeneste som en tjeneste, der leveres elektronisk via hjemmesider eller apps "efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale" (§ 3, nr. 26). Erhvervsstyrelsen oversætter det til hjemmesider og apps, "hvor forbrugere kan indgå en aftale om f.eks. køb af varer eller ydelser".
En webshop er altså omfattet. Det samme gælder efter min læsning en side, hvor privatkunder kan bestille og betale for en ydelse. En ren præsentationsside, hvor kunden kun kan læse og skrive en besked, falder efter min læsning uden for definitionen, fordi der ikke indgås en aftale på siden. Ligger din side i en gråzone, er det her, du skal spørge en jurist.
Sælger du kun til andre virksomheder?
Så er du ikke omfattet. Loven gælder tjenester til forbrugere, og en forbruger er en fysisk person, der handler uden for sit erhverv (§ 3, nr. 18). Erhvervsstyrelsen skriver direkte, at e-handelstjenester, der alene leveres til erhvervsdrivende, ikke er omfattet.
Er du en mikrovirksomhed?
Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er helt undtaget fra tilgængelighedskravene (§ 6, stk. 3; direktivets artikel 4, stk. 5). Loven definerer en mikrovirksomhed som en virksomhed med under ti ansatte og en årlig omsætning eller samlet årlig balance på højst 2 mio. euro.
Erhvervsstyrelsens vejledning tilføjer tre ting, der er værd at kende:
- Ansatte tælles i årsværk. Elleve deltidsansatte kan godt være under ti årsværk.
- Begge betingelser skal være opfyldt: få ansatte og lav omsætning eller balance.
- Det er det senest afsluttede regnskabsår, der tæller, og man skifter først status, når to regnskaber i træk viser ændringen.
Styrelsen opfordrer i øvrigt mikrovirksomheder til at opfylde kravene, så vidt det er muligt.
Hvad hvis shoppen fandtes før 2025?
Det hjælper ikke. Ifølge Erhvervsstyrelsen skal alle e-handelstjenester, der leveres til forbrugere fra 28. juni 2025, opfylde kravene, også selvom de eksisterede før. Loven har overgangsregler, fx kan aftaler om levering af tjenester, der er indgået før 28. juni 2025, fortsætte uændret, til de udløber, dog senest til 28. juni 2030 (§ 59). Det er ikke en generel udsættelse for eksisterende webshops.
Undtagelser for store byrder
Også virksomheder, der ikke er mikrovirksomheder, kan undtages fra enkelte krav, hvis kravet kræver en grundlæggende ændring af tjenesten, eller hvis det er en uforholdsmæssig stor byrde (§ 8). Vurderingen skal laves krav for krav, dokumenteres og gemmes i mindst fem år, og du skal give kontrolmyndigheden besked, hvis du påberåber dig undtagelsen (§ 9 og § 12). Det er en undtagelse, man skal kunne forsvare med tal, ikke en smutvej.
Hvad kræver loven af en webshop?
Kravene står i lovens bilag 1, og Erhvervsstyrelsen sammenfatter dem i fire ord. Siden skal være:
- Opfattelig, fx med billedbeskrivelser, undertekster og tilstrækkelig kontrast.
- Anvendelig, fx så man kan navigere med tastatur og sætte roterende indhold på pause.
- Forståelig, så navigation og oplysninger præsenteres logisk.
- Robust, så siden virker i alle browsere, og skærmlæsere kan læse indholdet korrekt.
For e-handel kommer der tre særlige krav oveni (bilag 1, afdeling 4, litra g):
- Du skal videregive oplysninger om tilgængeligheden af de varer, du sælger, når producenten har givet dig dem.
- Login, sikkerhed og betaling skal være tilgængelige, også når de leveres af en ekstern løsning, skriver Erhvervsstyrelsen.
- Identifikation, elektroniske signaturer og betaling skal være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste.
Endelig skal du beskrive tjenesten og forklare, hvordan den opfylder kravene (§ 35 og bilag 4). Ifølge Erhvervsstyrelsen skal oplysningerne om tilgængeligheden gives, før kunden indgår en aftale.
Hvilken standard skal du følge?
Erhvervsstyrelsens spørgsmål og svar siger, at der endnu ikke er en harmoniseret standard knyttet til direktivet, og at du som udgangspunkt kan leve op til kravene ved at følge retningslinjerne i WCAG 2.1. I et oplæg hos Digitaliseringsstyrelsen i juni 2026 nævner styrelsen EN 301 549 og WCAG 2.2 som den bedste måde at leve op til kravene på.
Det er lettere at forholde sig til, end det lyder. WCAG 2.2 er den nyeste version, og den er bagudkompatibel: en side, der opfylder 2.2, opfylder også 2.1. For de offentlige gælder WCAG 2.1 på niveau AA, ifølge W3C. Sigter du efter WCAG 2.2 på niveau AA, er du efter min vurdering det bedste sted at stå.
Erhvervsstyrelsen giver selv to konkrete eksempler fra WCAG 2.1 (spørgsmål og svar):
- Almindelig tekst skal have en kontrast på mindst 4,5:1 til baggrunden, stor tekst mindst 3:1.
- Teksten skal kunne forstørres til 200 procent uden at indhold eller funktioner forsvinder.
Det sidste hænger tæt sammen med responsivt design: en side, der allerede tilpasser sig skærmen, har et bedre udgangspunkt for at kunne forstørres.
Det er dit ansvar, ikke platformens
Bruger du en færdig webshopløsning, er det stadig dig, der er ansvarlig over for loven. Erhvervsstyrelsen skriver, at den virksomhed, der har udviklet løsningen, ikke er den ansvarlige tjenesteyder, og at I derfor kan blive nødt til at samarbejde om at opfylde kravene.
Tilgængelighedserklæring: hvem skal have én?
Offentlige myndigheder skal offentliggøre og løbende opdatere en "detaljeret, udtømmende og klar tilgængelighedserklæring" (webtilgængelighedslovens § 4). Digitaliseringsstyrelsen stiller værktøjet WAS-Tool til rådighed, erklæringen skal opdateres mindst én gang om året, og der skal så vidt muligt være et link til den i sidefoden.
Private virksomheder har ikke det krav. Erhvervsstyrelsen skriver i oplægget fra juni 2026, at tilgængelighedsloven ikke stiller krav om en særskilt tilgængelighedserklæring. Til gengæld skal du efter bilag 4 give oplysningerne "i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument":
- en generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater,
- de forklaringer, der skal til for at forstå, hvordan tjenesten bruges,
- en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene.
Mit praktiske råd er at samle oplysningerne på én side, som du linker til fra sidefoden og fra handelsbetingelserne. Om du kalder siden "Tilgængelighed" eller "Tilgængelighedserklæring", er op til dig. Det vigtige er, at indholdet er der, og at det er sandt.
Hvad sker der, hvis siden ikke lever op til kravene?
Tilsynet med e-handelstjenester ligger hos Erhvervsstyrelsen, som Sikkerhedsstyrelsen blev en del af i januar 2026. Styrelsen fører tilsynet på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Ifølge styrelsens oplæg foregår tilsynet både proaktivt og på baggrund af tip fra forbrugere, med manuelle brugertest og testværktøjer. Forbrugere kan selv indbringe en sag for myndigheden (§ 55).
Finder myndigheden fejl, kan den give påbud om at rette dem inden for en frist, og sker det ikke, kan den påbyde, at salget stoppes (§ 49). Overtrædelser kan straffes med bøde (§ 57). Styrelsen beskriver selv sin tilgang som pragmatisk og dialogbaseret med fokus på vejledning og påbud, mens bevidste eller gentagne overtrædelser kan føre til politianmeldelse og bøde.
Sådan tjekker du din egen side
Du kan komme langt på en time uden at være tekniker. Rækkefølgen herunder bygger på W3C's Easy Checks, som er W3C's egen liste over hurtige kontroller, og på Erhvervsstyrelsens eksempler.
- Kør et automatisk tjek. Mit gratis hjemmeside-tjek måler blandt andet tilgængelighed med Googles Lighthouse og giver dig en score og en liste over fejl. Det er det hurtigste sted at starte, men husk W3C's forbehold: værktøjer kan ikke afgøre, om en side er tilgængelig, de kan kun hjælpe med det (W3C).
- Læg musen væk. Tryk på Tab-tasten og gå siden igennem. Kan du se, hvor du er? Kan du nå menuen, søgefeltet og knapperne?
- Forstør teksten til 200 procent med Ctrl og + (Cmd og + på Mac). Det er Erhvervsstyrelsens egen test. Intet indhold må forsvinde.
- Kig på kontrasten. Lys grå tekst på hvid baggrund er et klassisk eksempel. Kravet er 4,5:1 for almindelig tekst.
- Tjek billeder og overskrifter. Varebilleder skal have en tekst, som en skærmlæser kan læse op, og siden skal have en logisk overskriftsstruktur med H1, H2 og H3, som W3C også nævner i Easy Checks.
- Gennemfør et helt køb med tastaturet. Fra varen til kurven, gennem formularen og betalingen. Formularfelter skal have synlige navne (W3C), og betalingen er udtrykkeligt nævnt i lovens krav.
Punkt 6 er det vigtigste, og det er det, et automatisk værktøj ikke kan gøre for dig. Kan en kunde ikke betale uden mus, hjælper en høj score ikke meget.
Hvad jeg ville gøre, hvis det var min webshop
- Afklar, om du er omfattet. Tjek antal årsværk og omsætning i de to seneste regnskaber. Er du mikrovirksomhed, har du ikke pligten, men det er stadig god forretning at kunne betjene alle kunder.
- Ret de fejl, maskinen finder. Manglende billedtekster, lav kontrast og formularfelter uden navn kan ofte rettes uden at bygge noget om.
- Test købsforløbet med tastatur og forstørrelse. Det er her, kunden mister muligheden for at handle, hvis noget fejler, og fejlen kan sidde i temaet eller i en betalingsløsning, du ikke selv har bygget.
- Skriv tilgængelighedsoplysningerne. Beskriv tjenesten, hvordan den bruges, og hvordan den opfylder kravene, og link til siden fra handelsbetingelserne.
- Gør det til en del af driften. Loven kræver, at du har procedurer, der sikrer, at tjenesten fortsat lever op til kravene (§ 36). Et nyt plugin eller et nyt tema kan ødelægge det, der virkede i går.
Det sidste punkt er dér, hvor mange små virksomheder går i stå, fordi ingen har ansvaret. Det er den slags, jeg tager mig af som teknisk partner, og du kan se hvad det koster uden at skulle booke et møde først.
Ofte stillede spørgsmål
Gælder kravene om webtilgængelighed for min virksomheds hjemmeside?
Hvis du er en privat virksomhed, gælder tilgængelighedsloven din hjemmeside, hvis forbrugere kan indgå en aftale på den, fx købe en vare eller en ydelse, og du ikke er en mikrovirksomhed. Sælger du kun til andre virksomheder, er siden ikke omfattet. Offentlige myndigheder er omfattet af en anden lov, webtilgængelighedsloven.
Hvornår trådte kravene i kraft?
Tilgængelighedsloven trådte i kraft 28. juni 2022, men kravene gælder for tjenester, der leveres fra 28. juni 2025. Ifølge Erhvervsstyrelsen gælder det også webshops, der fandtes før den dato.
Er små virksomheder undtaget?
Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget. En mikrovirksomhed har under ti ansatte (Erhvervsstyrelsen regner i årsværk) og en årlig omsætning eller balance på højst 2 mio. euro. Begge betingelser skal være opfyldt.
Skal jeg have en tilgængelighedserklæring?
Offentlige myndigheder skal have en tilgængelighedserklæring efter webtilgængelighedsloven. Tilgængelighedsloven kræver ikke en særskilt erklæring af private virksomheder, men du skal i dine almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument beskrive tjenesten og forklare, hvordan den opfylder tilgængelighedskravene.
Hvilken standard skal min hjemmeside leve op til?
Erhvervsstyrelsen skriver, at der endnu ikke er en harmoniseret standard til direktivet, og at du som udgangspunkt kan opfylde kravene ved at følge WCAG 2.1. I et oplæg fra juni 2026 peger styrelsen på EN 301 549 og WCAG 2.2. WCAG 2.2 er bagudkompatibel med 2.1.
Hvem fører tilsyn, og kan man få en bøde?
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med e-handelstjenester på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen kan give påbud med en frist, og loven giver mulighed for bøde. Styrelsen beskriver selv en tilgang med vejledning og påbud, hvor bevidste eller gentagne overtrædelser kan føre til politianmeldelse og bøde.
Kan et automatisk værktøj fortælle, om min side er tilgængelig?
Nej, ikke alene. Et automatisk tjek finder mange fejl hurtigt, men W3C skriver, at værktøjer ikke kan afgøre, om en side er tilgængelig, kun hjælpe med det. Du skal også selv afprøve siden, fx med tastaturet og ved at forstørre teksten.
Kilder
Alle kilder er læst 1. oktober 2026.
- Lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven), Retsinformation: retsinformation.dk/eli/lta/2022/801
- Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (webtilgængelighedsloven), Retsinformation: retsinformation.dk/eli/lta/2018/692
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, EUR-Lex: eur-lex.europa.eu
- Erhvervsstyrelsen: E-handelstjenester: sik.dk
- Erhvervsstyrelsen: Tilgængelighed, undtagelser og mikrovirksomheder: sik.dk
- Erhvervsstyrelsen: Generelt om kravene i tilgængelighedsloven: sik.dk
- Erhvervsstyrelsen: Spørgsmål og svar om tilgængelighed for produkter og tjenester: sik.dk
- Erhvervsstyrelsen: Myndigheder med ansvar for tilsyn med tilgængelighed: sik.dk
- Erhvervsstyrelsen: Oplæg om tilgængelighedsloven, Digitaliseringsstyrelsen 16. juni 2026 (PDF): digst.dk
- Digitaliseringsstyrelsen: Lovgivning om webtilgængelighed: digst.dk
- Digitaliseringsstyrelsen: Om tilgængelighedserklæringen: digst.dk
- Digitaliseringsstyrelsen: Forstå den tekniske standard: digst.dk
- W3C: WCAG 2 Overview: w3.org
- W3C: Web Accessibility Laws & Policies, European Union: w3.org
- W3C: Easy Checks, A First Review of Web Accessibility: w3.org
- W3C: Selecting Web Accessibility Evaluation Tools: w3.org
