Tjek om en hjemmeside er sikker: sådan gør jeg
Tjek om en hjemmeside er sikker, før du handler eller afleverer oplysninger. Det lyder som noget, en grøn hængelås burde kunne svare på. Men der er forskel på en krypteret forbindelse, en ærlig webshop og en hjemmeside uden kendte sikkerhedsproblemer.
Jeg skelner mellem de tre ting. Ellers risikerer man at stå med et flot testresultat og stadig sende penge til den forkerte. Her får du min rækkefølge, først når du besøger andres sider, og bagefter når du vil undersøge din egen.
Tjek om hjemmeside er sikker, før du giver oplysninger
Mit første spørgsmål er: Hvad beder siden mig om at gøre? Der er forskel på at læse en åbningstid og at indtaste kortoplysninger, hente et program eller logge ind med en vigtig konto.
Jo mere du giver fra dig, desto bedre skal du kende afsenderen. En annonce eller en høj placering i en søgning er ikke nok. Jeg ville gennemgå punkterne nedenfor, før jeg handlede i en ukendt webshop.
1. Læs adressen, ikke kun logoet
Se på domænenavnet i browserens adresselinje. Er det stavet præcis, som du forventer? Ekstra ord, et manglende bogstav eller en usædvanlig endelse kan være et forsøg på at ligne en kendt virksomhed.
Et logo er let at kopiere. Det samme gælder produktbilleder og tekster. Gå derfor selv til den kendte virksomheds hjemmeside, hvis du har fået et overraskende tilbud i en besked. Brug en adresse, du allerede kender, frem for linket i beskeden.
Et dansk navn og priser i kroner fortæller heller ikke, hvor butikken hører hjemme. Sikkerdigital anbefaler at kontrollere webadressen, blandt andet fordi falske butikker kan efterligne mærker med små ændringer i stavemåden.
2. Forstå HTTPS og hængelåsen rigtigt
HTTPS betyder, at forbindelsen mellem browseren og hjemmesiden er krypteret. Det gør det sværere for andre på netværket at læse eller ændre det, du sender. Men certifikatet siger ikke, at butikken leverer varen.
En krypteret forbindelse kan godt føre til en svindler.
I nogle browsere ser du en hængelås, i andre et symbol for indstillinger. Chrome ændrede netop symbolet, fordi brugere forvekslede hængelåsen med troværdighed. Det forklarer Chromiums eget indlæg om ændringen.
Jeg ville ikke indtaste følsomme oplysninger på en side med ukrypteret HTTP eller klikke videre gennem en certifikatadvarsel. Men jeg ville heller ikke godkende en webshop, alene fordi HTTPS virker. Forbindelsen er kun ét af flere forhold.
3. Slå firmaet og CVR-nummeret op
Find virksomhedens navn, adresse, kontaktoplysninger og eventuelle CVR-nummer. Hvis butikken præsenterer sig som dansk, slår jeg nummeret op i CVR på Virk. Jeg sammenligner navn, status og adresse med oplysningerne på siden.
Et eksisterende CVR-nummer er ikke nok. Det kan være kopieret fra en anden virksomhed. Butiksnavnet kan godt være forskelligt fra selskabsnavnet, men sammenhængen skal kunne forklares. Brug en kontaktvej, du har fundet uafhængigt, hvis du er i tvivl.
En udenlandsk virksomhed har ikke nødvendigvis et dansk CVR-nummer. Her leder jeg efter dens tilsvarende virksomhedsoplysninger og et klart svar på, hvem jeg handler med. Hvis afsenderen er uklar, stopper jeg før betalingen.
4. Se på domænets alder med forbehold
Et domæne oprettet i sidste uge passer dårligt med en fortælling om en butik, der har handlet på samme adresse i mange år. Det er en uoverensstemmelse, jeg ville undersøge.
Du kan prøve et WHOIS- eller RDAP-opslag. For .dk-domæner starter jeg hos Punktum dk, som administrerer dem. Se efter oprettelsesdatoen, hvis den vises. Du kan ikke regne med, at alle oplysninger om ejeren er offentlige. Punktum beskriver selv begrænsningerne i udlevering af registrantoplysninger.
En ny butik kan være helt reel. Og et gammelt domæne kan have skiftet ejer eller være blevet overtaget. Alderen er et spor, der skal passe med resten, aldrig et bevis på sikkerhed.
5. Læs anmeldelser uden for hjemmesiden
Søg efter butikkens navn og domæne sammen med ord som anmeldelser, levering og svindel. Læs de konkrete beskrivelser, ikke kun gennemsnittet af stjernerne.
Jeg kigger især efter gentagne problemer: udeblevne varer, forkert afsender eller en kundeservice, der ikke svarer. En enkelt vred anmeldelse afgør ikke sagen. Mange næsten ens begejstrede anmeldelser på kort tid gør mig heller ikke automatisk tryg.
Kontrollér, at anmeldelserne handler om præcis det domæne, du står på. En efterligning kan låne navnet fra en virksomhed med et godt omdømme. Forbrugerombudsmanden advarer både om kopierede CVR-oplysninger og falske anmeldelser.
Gratis værktøjer: Google Safe Browsing og VirusTotal
De manuelle kontroller handler især om afsenderen. De næste to værktøjer kan hjælpe med at opdage kendt skadeligt indhold. Jeg bruger dem som supplement, når jeg stadig er i tvivl.
Google Safe Browsing: er siden kendt som farlig?
Åbn Googles kontrol af websitestatus, og indtast den offentlige webadresse. Værktøjet viser, om Google Safe Browsing har registreret farligt indhold på siden.
Det er en anden undersøgelse end at kontrollere en sælgers identitet. En webshop kan snyde med leveringen uden at være registreret som skadelig. En ny svindelside kan også mangle i registreringen.
Et resultat uden advarsler betyder derfor kun, at kontrollen ikke viser en kendt trussel. Det er ikke en godkendelse af et køb. Google beskriver værktøjets formål på Safe Browsings egen hjemmeside.
VirusTotal: flere vurderinger af samme adresse
VirusTotal har en gratis, offentlig URL-kontrol, som samler vurderinger fra flere sikkerhedstjenester. Indsæt den offentlige adresse, og se både på fundene og på, hvornår analysen er lavet.
En enkelt markering kan være en fejl. Flere markeringer er grund til at stoppe og undersøge nærmere. Heller ikke et resultat uden fund er en garanti: tjenesterne opdager ikke alt, og vurderinger bliver forældede.
Brug kun offentlige adresser. Indsend ikke private dokumentlinks, nulstillingslinks eller adresser med adgangskoder og adgangstokens. Ifølge VirusTotals beskrivelse af tjenesten deles rapporter med det offentlige fællesskab. En analyse skal ikke gøre en privat adgangsvej offentlig.
Hvornår ville jeg lade være med at handle?
Forestil dig en butik med HTTPS og pæne billeder. Domænet er nyt, CVR-nummeret tilhører en anden virksomhed, og anmeldelserne handler om en helt anden adresse. En scanning uden fund ville ikke ændre min beslutning. Jeg ville finde varen et andet sted.
Omvendt er en ny webshop uden anmeldelser ikke automatisk svindel. Her skal de andre forhold være lettere at efterprøve: hvem står bag, hvordan kontaktes de, og stemmer oplysningerne?
Du behøver ikke bevise, at nogen snyder, for at lade være med at købe. Hvis du ikke kan få afsenderen til at hænge sammen, er det tilstrækkelig grund til at stoppe. Har du allerede afgivet betalingsoplysninger og mistænker misbrug, så kontakt banken med det samme gennem dens sædvanlige kontaktvej.
Sådan tjekker du sikkerheden på din egen hjemmeside
Når det er din egen side, ændrer spørgsmålet sig. Du kender afsenderen. Nu skal du finde ud af, om teknikken understøtter den tillid, besøgende viser dig.
Start med mit gratis hjemmeside-tjek på mahoje.dk/tjek. Det undersøger blandt andet HTTPS og sikkerhedsheadere udefra. Sikkerhedsheadere er beskeder fra serveren, som fortæller browseren, hvordan den skal håndtere bestemte situationer og begrænse visse angreb.
Jeg ville bruge rapporten sådan:
- Undersøg først advarsler om forbindelse og certifikat. Besøgende skal kunne nå siden uden sikkerhedsadvarsler.
- Gennemgå de konkrete fund om sikkerhedsheadere med den, der driver siden. En manglende header skal vurderes i forhold til opsætningen.
- Aftal, hvem der retter hvad, og kør kontrollen igen efter ændringen.
En header skal ikke bare tilføjes for at få en bedre score. Eksempelvis kan en forkert Content Security Policy blokere nødvendige scripts. Det afgørende er, at beskyttelsen passer til siden, og at formularer og betaling stadig virker bagefter.
Et udefrakommende tjek kan ikke bekræfte, at alle adgangskoder er gode, at administratorerne bruger to-faktor-login, eller at en backup faktisk kan gendannes. Det er heller ikke en fuld undersøgelse af koden bag siden.
For den del har jeg skrevet om sikkerhedsbaseline for små virksomheder. Her er fokus på det løbende ansvar, opdateringer, adgange og backup. Brug den som næste skridt, når du har overblik over de synlige tekniske fund.
Vil du også vurdere indhold, mobilvisning og henvendelser, så læs vurder din hjemmeside. Har du brug for en bredere gennemgang af målinger og prioritering, ligger den i min guide til hjemmeside-analyse.
Spørgsmål jeg ville stille før næste klik
Kan en hjemmeside med HTTPS være falsk?
Ja. HTTPS krypterer forbindelsen til domænet. Det fortæller ikke, om afsenderen er ærlig, eller om en bestilt vare bliver leveret. Undersøg firmaet og adressen særskilt.
Kan jeg tjekke, om en hjemmeside er sikker, helt gratis?
Ja, du kan komme langt uden at betale. Slå firmaoplysninger op, læs uafhængige anmeldelser, undersøg domænet og brug de offentlige kontroller fra Google og VirusTotal. På din egen side kan mit gratis hjemmeside-tjek give et teknisk udgangspunkt. Ingen af dem kan love fuld sikkerhed.
Er en flot hjemmeside mere sikker end en grim?
Nej. Et professionelt udseende kan kopieres, og en ærlig virksomhed kan have en gammel hjemmeside. Jeg lægger mere vægt på oplysninger, der kan efterprøves, end på designet. Før jeg selv ville give oplysninger fra mig, skulle både adressen, afsenderen og formålet give mening.
