Tid til ro – Mit Univers
Tid til ro arrangerer yoga- og mindfulnessrejser. Mit Univers er rejsebureauets medlemsportal: Her genoplever gæsterne rejsen og deler minder fra ferien, længe efter de er kommet hjem.
Jeg har bygget portalen fra bunden som en skræddersyet Next.js-app og udvikler den løbende sammen med kunden.
Det kan portalen
- Gallerier fra rejserne: Hver rejse bliver til et galleri, kurateret af rejselederen og beriget med gæsternes egne billeder via et QR-link. Med likes, kommentarer og lightbox med swipe.
- Upload uden ventetid: Billeder komprimeres i browseren og begynder at uploade, så snart de er valgt. Video uploades i bidder, så også store filer kommer sikkert igennem.
- Medlemstilbud: Kampagner med udløbsdato og rabatkoder, som kun medlemmer kan se.
- Fællesskab: Profiler med verdenskort over besøgte lande, søgning efter rejsekammerater på destination, grupper, opskrifter og bibliotek.
- Administration: Brugere, roller med detaljerede rettigheder, moderation, destinationer, landingsside og beskeder til medlemmerne.
- Koblet til nyhedsbrevet: Medlemmer og samtykker synkroniseres med Omnisend, så tilladelser kun ændres, når medlemmet selv ændrer dem.
Sikkerhed og tilgængelighed
To-faktor-login og passkeys, dataeksport og kontosletning efter GDPR, og fokus på WCAG 2.1 AA med tastaturbetjening, kontrast og fokusmarkering.
